Skema og fag

På elevernes skoleskema har fagene ikke altid de samme navne, som man kender fra et traditionelt skoleskema. Fagrækken er dog den samme som i folkeskolen. Fagene har bare fået nye navne, er sammensat på en ny måde eller finder timetallet i et af projekterne. Herunder kan du finde en beskrivelse af de fag på skemaet, der har fået et nyt navn, der ikke umiddelbart er genkendeligt.

Skema

Herunder ser du et eksempel på et skema fra mellemtrinnet.

Basisfag

I basisfagene arbejder vi mest med dansk og matematik. Vi skaber her en god basis for at kunne lære at lære selv. Undervisningen forgår individuelt eller i mindre grupper, så eleverne får mulighed for at arbejde indenfor deres egen zone for udvikling. Læreren er selvfølgelig med til at sørge for, at alle når omkring de fagområder, de skal på de forskellige klassetrin, men eleverne har en stor grad af indflydelse på, hvad de vil lære hvornår. I perioder bruger vi meget tid på at træne basisfærdighederne indenfor de to fag. I andre perioder handler det om at bruge fagene til at søge ny viden og derigennem udfordre færdighederne på en anden måde.

Motorik

Motorik har fået sin egen plads på skoleskemaet i de første klasser. Det handler kort beskrevet om gennem leg at træne og stimulere forskellige lag i hjernen gennem bevægelser. Det kan hos den ene handle om at finde ro i sin krop, og hos andre om det modsatte. I starten af barnets første skoleår screenes børnene af en motorikvejleder, der er med til at afdække hvilke motoriske elemeneter, der er særligt behov for at træne. Børn med større motoriske problemer tilbydes i en periode træning i mindre grupper i løbet af 0. klasse. Efter 0. klasse er det forældrenes eget ansvar at fortsætte træningen.

Logbog

Logbogen er hverdagens reflektionsrum. Hvad har jeg lavet/lært i dag, og hvad vil jeg arbejde videre med derhjemme eller i morgen. Elever skriver deres tanker ned i en logbog, som, jo ældre de er, mere og mere viser vejen i deres eget læringsunivers.

Valgfag

Målet med faget er at skabe rum for fordybelse i et af fagene: musik eller madkundskab. I 7. klasse vælger eleverne faget for 2 år (7. og 8. klasse).

Fagene er prøvefag med afslutning efter 8. klasse.

I 9. klasse har vi valgt at lave et særskilt valgfag, der i løbet af et år indeholder elementer fra flere praksisfaglige områder.

Musik

I musik arbejdes med rytmisk musik fra elevernes egen verden. Gennem rytmiske øvelser lærer eleverne begrebet puls at kende som en forudsætning for at spille sammen. Eleverne stifter bekendtskab med forskellige instrumenter, men skal hovedsagligt fordybe sig i et instrument. Der er som sådan ikke instrumentalundervisning, men eleverne lærer riffs, becifringer og noder i det omfang, det skal til for at spille de enkelte numre, der arbejdes med. Der arbejdes med lyd og klangspektre i det omfang, det skal til for at skabe dynamik i musikken.

I løbet af perioden er det målet, at holdet kommer til at fremstå som et samlet band, der kan optræde ved forskellige lejligheder på skolen. Det kunne være i samarbejde med dramaholdet.

Værkstedsfag

På alle trin er der emnefag, men på mellemtrinnet er der særskilte værkstedsfagstimer. Her introduceres de til brug af skolens faglokaler, samtidig med at fagene støtter op om den kommende praksisfaglige prøve.

Herunder beskrivelser af værkstedsfagene:

Håndværk og design - bløde materialer

Der er i faget fokus på:

Redskabskendskab (symaskinekørekort)

Tilegnelse af kundskaber og færdigheder, der knytter sig til håndværksmæssig fremstilling samt fremstilling af produkter med æstetisk og funktionel værdi. Derved får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab og personligt engagement.

Fortrolighed med historiske og nutidige materialer samt områder som ressourcebevidsthed.

Færdigheder, der gør dem i stand til at forstå processer, hvori der indgår inspiration og ideer.

Fremstilling af produkter med udgangspunkt i egne ideer.

Afprøvning af forskellige materialers muligheder og begrænsninger.

Fremstilling af brugsting.

Håndværk og design - hårde materialer

Der er i faget fokus på:

De forskellige værktøjer, som findes i sløjdlokalet, så eleverne bliver i stand til at vurdere hvilket værktøj der skal bruges til en given opgave.

Vekslen mellem lærerstyrede opgaver og elevbestemte opgaver.

Sikkerhedsmæssige ting i sløjdlokalet.

Arbejdsopgaver i træ, men der kan også forekomme små opgaver i metal.

Madkundskab

Der er i faget fokus på:

At begå sig i et køkken og lave spiselig mad ved hjælp af de forskellige redskaber køkkenet rummer.

Almen viden om hygiejne i forbindelse med tilberedning og opbevaring af fødevarer.

Kendskab til kostanbefalingerne.

Kendskab til egen og andres madkultur.

I løbet af de tre år skal eleverne havde været omkring områderne: bagning (brød og kager), forretten, hovedretten og desserten. Dertil kommer hygiejne og kostplanlægning.