På Tandslet Friskole har vi valgt at prioritere færre elever pr lærer fremfor at ansætte fuldtidsmedarbejdere til rengøring og vedligeholdelse. Det medfører at en del af disse opgaver løses af forældre ,der er organiseret på rengøringshold, arbejdslørdage og arbejdsgrupper.
Rengøring af skolen foretages af friskolefamilierne. Hver familie skal gøre rent tre gange i løbet af et skoleår. Dette foregår i weekenden sammen med tre andre familier.
5 gange om året mødes vi til arbejdslørdag, hvor vi dyrker fællesskabet samtidigt med, at vi får løst nogle af de praktiske opgaver, der er rundt på skolen. Det kan være vedligeholdelse og forbedringer af bygningerne. Der er en forventning om at alle familier deltager i 3 af de 5 arbejdslørdage. Kniber det med at få datoerne for arbejdslørdagene til at passe med familiens kalender, kan der findes andre opgaver af tilsvarende omfang.
Der er oprettet en række aktivitetsgrupper, der indenfor særlige områder støtter friskolen med et stykke praktisk arbejde. Det er en utrolig vigtig og uundværlig støtte og opbakning til friskolen.
De enkelte støttegrupper arbejder rimeligt selvstændigt, indenfor aftalte rammer. De vælger en formand og et af skolens bestyrelsesmedlemmer tilknyttes. Der er en forventning om at mindst en fra familien deltager i en af aktivitetsgrupperne. Det kunne f.eks. være i bagegruppen, hvor man bager til et par arrangementer om året.
Du kan læse mere om grupperne her
Du kan finde gruppernes formænd her
Nu er teaterprojektet skudt igang, og vi er alle i fuld gang. Vi har næsten fået sat hele scenen op, skuespillere og kor er også ved at have styr på det meste og her nede i PR er vi også i fuld gang. Vi har haft besøg af både classic fm og SønderborgNYT. Vi er så småt ved at kunne mærke at præmieren kommer tættere på!