Lovpligtig info

Lær at lære

Tandslet Friskole

Skolens tilsyn

 

På en ekstraordinær generalforsamling d. 25. oktober 2008 blev Inger Keblovszki valgt som Berit Clausens efterfølger som skolens tilsynsførende. Inger er en erfaren lærer, der netop er gået på efterløn. Inger er i 2014 blevet certificeret tilsynsførende.

 

I kan læse nærmere om hendes opgaver her:

 

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

 

 

Tilsynspolitik for Tandslet Friskole

 

 

Forældrekredsens tilsyn

Lovteksten:

”Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.”

 

 

Vi vil gerne vurdere Tandslet Friskoles virksomhed ud fra to overordnede kriterier:

 

Om skolens formåls- og værdigrundlag opfyldes.

Om skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

Mulighed for varetagelse af forældrekredsens tilsyn sker:

 

Ved forældremøder i klasserne, hvor vi bliver orienteret om den daglige undervisning, klassens faglige niveau samt klassens sociale liv.

Ved fælles forældremøder og på generalforsamlinger, hvor der fra bestyrelsen og skolelederen, bliver redegjort for de overordnede mål og rammer for undervisningen.

Ved lærernes hjemmebesøg og ved elev/forældresamtaler på skolen, hvor der bliver redegjort for den enkelte elevs faglige og sociale standpunkt og udvikling.

Ved åbenhed på skolen, dels i form af offentliggjorte telefonnumre på alle ansatte, som kan benyttes efter behov, dels i form af forældres ret til deltagelse i undervisning og fællessamlinger efter lyst og behov.

Ved løbende information fra skolen til forældrene i form af ugebreve, skoleinfo og kontinuerlig opdatering af skolens hjemmeside.

Ved at der efter hvert skoleår, gennemføres en friskoleevaluering, bestyrelsen kan benytte et spørgeskema. Bestyrelsen arrangerer for hele forældrekredsen et møde, hvor resultatet informeres og debatteres.

 

Det valgte eksterne tilsyn

 

Lovteksten:

 

"Forældrekredsen vælger for højst 2 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at undervisningssproget er dansk..."

 

 

Til varetagelse af denne del af tilsynet vælges på generalforsamlingen på Tandslet Friskole 1 tilsynsførende.

 

Muligheden for varetagelse af det valgte, eksterne tilsyn sker:

 

ved fri indsigt i skolens overordnede undervisningsplaner og andet relevant.

ved at lave et bredt dækkende direkte tilsyn på skolen

 

Den tilsynsførende udarbejder en årlig tilsynsrapport, som indeholder vurdering og konklusion. Rapporten fremlægges på skolens generalforsamling og lægges på skolens hjemmeside

 

 

Tilsynserklæring

 

Tilsynserklæring vedrørende Tandslet Friskole for skoleåret 2016/17

Skolekode 535007

Tilsynsførende Inger Keblovszki

Bagergyden 1, Høruphav

6470 Sydals

 

Tilsynserklæring april 2017

 

På Tandslet Friskole har jeg fulgt undervisningen med den særlige opgave at føre tilsyn med, at

undervisningen ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen. Der skal lægges særlig vægt på tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, matematik og

engelsk.

Desuden skal jeg vurdere, om eleverne bliver forberedt til at leve i et samfund med frihed og

folkestyre.

Jeg har igen i år oplevet, at det har været dejligt at komme på Tandslet Friskole. Stemningen er

venlig, åben og imødekommende. Det er rart for mig, men for personalet og eleverne på skolen er

det ikke bare rart, det er en af de basale forudsætninger for, at såvel personale som elever kan være

sig selv og lære og udvikle sig i trygge rammer.

 

Besøg tirsdag den 17. maj 2016

I dag besøger jeg 9. kl. for at få indtryk af, hvordan de arbejder med opgaverne til synopseprøven.

Inden de skal i gang med det, skal de lave en plan for den uge, de skal på tur til London. I turen

deltager 7. 8. og 9. kl.

Der er tilmeldt 6 elever til prøven, Flg. emner er trukket: Hverdagsrealisme, reklame, romantikken

med billedanalyse og Det moderne Gennembrud med billedanalyse. Der bliver talt om, hvordan de

skal opbygge synopsen. Her er virkelig kontakt til alle, og alle er lydhøre. Skolen har abonnement

på et kursus på nettet, der netop giver en god gennemgang af, hvad arbejdet går ud på. Her er også

en gennemgang af de forskellige genrer, og eleverne kan se, hvad lærer og censor lægger vægt på.

Eleverne får en virkelig god vejledning til synopseprøven.

 

Besøg onsdag den 14. september 2016

I uge 37 og 38 arbejder hele skolen med et historieprojekt. I år er det Vikingetiden. I

basismodulerne om formiddagen arbejder Asgård med læsning. De har et læseprogram, som de skal

igennem. Dernæst skal de finde ny viden i en bog. Den nye viden skal gives videre til læreren. De

skal finde et billede, som de skal skrive om. På gangen hænger en tavle med: våben, mad, runer,

vikingebørn, smykker, tøj og skibe. Hver elev vælger sig ind på et emne og arbejder med det.

Eleverne er meget optaget af det. Efter middagspausen er de sammen med den øvrige skole ved at

opbygge en vikingeby på sportspladsen. Asgård rister runer i runeværkstedet. De har været på besøg

på vikingemuseet i Hedeby.

De mindste elever har en bog, hvor der er oplæg til at farve tøj på vikingepersoner. De skal skrive

lidt om vikinger, familie og togter. Også her er alle meget optaget af arbejdet. En elev har fået sit

syede vikingetøj på.

Midgård arbejder sammen 3 og 3. De skal selv finde deres indbyrdes relationer. Det kan f.eks. være

en konge og 2 trælle. Så skal de beskrive personen og lave en bog ud af det.

Udgård arbejder med: tro, magten i samfundet og togter. De skal aflevere en større rapport om

emnet. God øvelse i rapportskrivning. Eleverne læser også en fælles bog om vikinger.

 

Besøg torsdag den 17. november 2016

Eleverne laver egenplan. De kommer rundt om personlige mål og faglige mål. I mine mål skrives

ind, hvad de vil arbejde med. De kan godt lide selv at bestemme og går rigtig fint i gang. Det er

opgaver i dansk og matematik, de arbejder med. Nogle med stavning, tegnsætning og

historieskrivning. Andre med perspektivtegning, omsætning, division eller arbejdstegninger. Alle

opgaver hænger tilgængelige på opslagstavlen.

Alt foregår stille og roligt. I timerne med egenplan er der 4 lærere til 41 elever. Der er støttetimer til

nogle elever, og de bruges bl.a. her. Med denne opbygning gives der virkelig god støtte til alle

elever.

 

Besøg tirsdag den 29. november 2016

Da jeg kommer ind i forhallen er en maler ved at dekorere væggen med et stilliseret billede af træet

Ygdrasil. Der er også kommet nyt linoleum på. Bare så flot.

9. klasse arbejder med et prøvesæt i matematik. I sættet er der opgaver med overflade og areal af

kugle og prisme. Også Phytagoras´ læresætning gennemgås. De har et oplæg på ca. 10 min.

sammen, og så må de arbejde selv og aflevere fredag. Alle bruger computer og opgaverne afleveres

på mail. De arbejder godt både i gruppen og selvstændigt.

7.8. klasse har dansk, hvor de arbejder med emnet ondskab. Emnet bliver belyst fra mange sider. De

har arbejdet med noveller, avisartikler og bøger. Alle har hjemme forberedt et indlæg på 5 min.

om emnet. Der er frit valg med hensyn til, hvordan de vil gøre det. En havde lavet en lille film, en

anden en power point. Efter indlæget stiller de øvrige elever spørgsmål, som de svarer fint på. Alle

er engagerede. En rigtig god opstart til projektopgaven senere.

 

Besøg tirsdag den 10. januar 2017

I uge 2,3 og 4 har hele skolen læseprojekt. I Asgård læser eleverne på forskellige måder. Det kan

være makkerlæsning, læse selv eller hyggelæsning. De øver sig også i at læse op med betoning.

De har en læselogbog, hvor de skriver ind, hvornår de læser. Eleverne i 1. kl. er allerede gode

læsere.

I Midgård har eleverne lavet en historie på tid ud fra ord på tavlen. De læser den højt. De er delt op i

hold, så lærerkræfterne udnyttes bedst. Eleverne rykker op til næste klassetrin mens læseprojektet

står på, hvis de er gode læsere. Her udnyttes fordelene ved den lille skole.

Udgård har læst bøger af forfatteren Anders Johansen. Han skriver mest børne- og ungdomsbøger,

men også enkelte voksenbøger.

 

Besøg tirsdag den 24. januar 2017

Midgård arbejder med trekanter. De beregner omkreds, areal og rumfang. De arbejder sammen 2 og

2. En fra 6. kl. arbejder sammen med en fra 4. kl. Den ældste lærer fra sig og den yngste er mere

tryg i processen. Der er lagt figurer frem, de kan støtte sig til. Der er livlig aktivitet.

2. og 3. klasse er i dag delt op. Andre dage arbejder de sammen. I matematikbogen er vist figurer

med centicubes. Disse skal tegnes på isometrisk papir. De er så småt begyndt at arbejde med

brøkregning. På gangen hænger opgaver, hvor de har delt et ark karton i halve, fjerdedele,

ottendedele osv.

I deres læseprojekt skal de i dag med bussen på biblioteket. Det, de arbejder med, er faglig læsning.

På forhånd har de tænkt på 2 ting, de vil finde ud af f.eks. noget om et strygeinstrument eller noget

om flamingoer. De skal læse bøgerne på skolen og fortælle læreren om det læste. Derefter laves en

planche med facts og billede. Ud fra planchen fremlægger de for de andre elever.

 

Besøg fredag den 10. februar 2017

I dag er jeg på besøg for at få indtryk af, hvordan der arbejdes med engelsk. I Midgård har eleverne

valgt en sang efter eget ønske. De bruger ipad til at finde sangen. Mange har selv ipad ellers låner

de. Sangen skal oversættes, og de skal skrive noget om sangeren på engelsk. De kan også tegne en

tegning, som de bliver inspireret til ved at høre sangen.

Eleverne er delt op , og det andet hold, der har engelsk, laver et lille teaterstykke, hvor de siger

replikkerne på engelsk. Stykket er Snehvide og de syv små dværge.

 

Besøg mandag den 20. februar 2017

Jeg fortsætter mit arbejde med engelsk. I Udgård ser eleverne en turistintroduktion om en tur til

New York. De skal selv lave en plan for en tur til New York. Turen skal vare i 6 dage, og penge er

ikke noget problem. Byen skal beskrives geografisk, historisk og kulturelt. De skal skrive dagbog

for hver dag. Her skal de finde 3 ting, som de vil se. De skal fortælle om det, de ser,

og hvorfor de har valgt det. Hvordan kommer de frem til stedet? Hvad er billetprisen osv.?

I 1. klasse arbejder de med emnet Huset. Eleverne laver små skuespil, hvor de får brug for ord som

har med huset at gøre f.eks. livingroom, bathroom eller kitchen.

I anden klasse synger de en sang på engelsk. Læreren siger ud fra sangen noget på engelsk, som

eleverne skal gentage. Der arbejdes på forskellig måde med det. De har også et hæfte, hvor de

skriver engelske ord, der har noget med vinter og sne at gøre.

 

Besøg tirsdag den 28.marts 2017

Udgård er delt op i 2 hold. 7. og 8. klasse skal arbejde med et nyt computerprogram, der hedder

Geogebra. Programmet kan hjælpe med alt, der har med geometri at gøre. Det er bygget op med en

introvideo, og derefter skal eleverne selv prøve at tegne. Meget optaget af arbejdet. Prøven i

matematik er i dag digital, og dette program må bruges.

9. klasse har læst bogen Intet af Jane Teller. De forestiller sig, at de har set noget i tv eller læst noget

i avisen om bogen. Nu skal de prøve at skrive en klumme om nogle af emnerne fra bogen. En elev

har valgt at skrive om, at forældrene ikke har vist børnene nok opmærksomhed. De har kunnet

fjerne ting fra hjemmet, uden at forældrene opdagede det. En anden skriver om de unges tankegang,

at de kan finde på at hugge en finger af for at vise, hvad der betyder noget. At skrive en klumme kan

til prøven i dansk være en af disciplinerne.

 

Konklusion:

På Tandslet Friskole udføres en kvalificeret og målrettet undervisning, der står mål med, hvad der

kræves i folkeskolen. Det faglige standpunkt i dansk, matematik og engelsk er fuldt på højde med

folkeskolen.

De faglige og pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for undervisningen, er med til at

fremme den enkelte elevs personlige udvikling samtidig med, at det faglige fundament styrkes.

Skolens samlede undervisningstilbud står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. Skolen

overholder kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

 

Høruphav den 3. april 2017

Inger Keblovszki

 

 

 

Tilsynserklæringer fra tidligere år findes her

 

 

 

Skolens formål og idegrundlag

 

Fra skolens vedtægter

 

§ 2 stk.2.

 

Det er skolens formål at gennemføre og videreudvikle et undervisningstilbud baseret på de danske friskoletraditioner, samt sikre børnenes mulighed for opvækst og skolegang i det nære miljø. Derved tilgodeses overskuelighed, tryghed og den tætte kontakt til lokalsamfundet. Undervisningen tilrettelægges i tæt samarbejde mellem friskolen og hjemmet, så eleverne kan udvikle sig til harmoniske og hele mennesker.

 

Forældrekredsen og skolekredsen involverer og engagerer sig i et fællesskab omkring skolens udvikling og lokale forankring.

 

 

Skolens vision og værdigrundlag

 

Friskolens vision er, i samarbejde med forældre og barn, at skabe livsduelige mennesker med lyst til at møde den foranderlige, forunderlige verden med livsmod, nysgerrighed og skabertrang.

 

Derfor arbejder vi med 3 værdier, der er grundlæggende for både tanke og handling i skolens dagligdag:

 

Tryghed – fællesskab – læring

 

Tryghed

 

På Tandslet Friskole tror vi på at trygge rammer er med til at skabe den tillid til sig selv og andre, der ruster barnet til at møde nye udfordringer.

 

Nøgleord for tryghed er: Anerkendelse, accept og respekt.

 

” Den største fejl, du kan gøre i livet, er at være evig angst for at gøre en!”

 

 

 

Fællesskab

 

Vi er en lille skole hvor alle hurtigt lærer hinanden at kende – både elever, lærere og forældre. Det at være en lille skole forpligter alle på og omkring skolen til at være del af et forpligtende fællesskab. Skolen er skabt af et lokalt folkeligt initiativ, der styres efter traditionelle danske demokratiske erfaringer, hvor den enkeltes frihed, hensynet til mindretallets rettigheder og deltagernes ligeværdighed er centrale omdrejningspunkter.

 

Nøgleord for fællesskabet er: medinddragelse, medbestemmelse, medansvar og demokrati.

 

 

"... vi er hinandens verden og hinandens skæbne."

 

 

 

Læring

 

På Tandslet Friskole værner vi om barnets medfødte nysgerrighed, nærer fantasien med fantastiske fortællinger og oplever historiens vingesus.

 

På Tandslet Friskole vil vi gerne skabe det rum for fordybelse der gør at vi kommer ind til kernen af fagene. Ind imellem er det rart at opleve at - jo mere vi ved, desto større bliver vor videns horisont.

 

 

Nøgleord for læring er: Nysgerrighed, begejstring, lære at lære, glæde og fordybelse.

 

"Den, der tror han er færdiguddannet, er ikke uddannet - men færdig."

 

 

 

 

Værdierne i dagligdagen

 

Friskolens værdier har vi forsøgt at formulere så børnene også kan forstå og bruge dem i det daglige.

 

Tandslet Friskole stræber mod at være en skole hvor børn, forældre og medarbejdere ved:

 

- At vi vil hinanden det bedste

 

- At vi tager hinanden alvorligt

 

- At vi lytter til hinanden

 

- At vi tror på hinanden

 

- At vi kommer i skole for at lære noget

 

- At vi stiller realistiske krav til hinanden

 

- At vi alle tager et medansvar

 

 

Sammen med forældrene har vi lavet et ”værdi”-træ, som tilrettet de enkelte klasser bruges til at sætte mål for den personlige udvikling.

Skolens pædagogiske virke

 

Undervisningen skal udvikle glæden ved og kompetencer i forhold til at lære at lære.

 

Undervisningens indhold skal derfor sigte mod at udvikle og udfordre:

 

- faglige kompetencer

- sociale kompetencer

- formidlings-kompetencer

- virkelyst

 

 

 

Undervisningens form skal være med til at udvikle og udfordre:

 

- selvstændig stillingtagen

- kritisk sans

- æstetisk sans

- samarbejdsevne/-vilje

- virkelyst

- kreativitet

- empati / indlevelsesevne

 

Skolens voksne skal være barnets med- som modspillere i en proces, hvor balancen mellem lærerstyring og deltagerstyring udvikles henover skoleårene, alt afhængig af undervisningens indhold og børnenes modenhed.

 

Indhold og form understøttes i praksis særligt i form af:

 

- basisfag og projekter

- aldersintegreret undervisning

- egen plan

- målcirkler, målsedler og værdi-træet

- logbog

- portfolio-metoden

 

 

Basisfag og projekter

I basisfagene arbejder vi især med dansk og matematik. Vi skaber her en god basis for at kunne lære at lære selv. Læreren er med til at sørge for, at alle når omkring de fagområder, de skal på de forskellige klassetrin, men eleverne har en stor grad af indflydelse på, hvad de vil lære hvornår.

 

I løbet af et år kommer vi igennem mange projekter. Det kan foregå på tværs af hele skolen eller i mindre grupper. Projekterne har en faglig indgangsvinkel, som natur og teknik, historie eller geografi, hvor målet er at tage udgangspunkt i det enkelte barn, eller det fællesskab barnet er en del af.

 

Aldersintegreret undervisning

På Tandslet Friskole undervises børnene fra 1. klasse i aldersintegrerede grupper. Børnene i 0. klasse starter i en lille, overskuelig gruppe for sig selv. Hen over det 1. skoleår udvides samarbejdet med 1. klasse i takt med, at børnene føler sig trygge i skolen.

 

Aldersintegrationen giver en lang række muligheder, som ikke er i den traditionelle, årgangsdelte undervisning. Der er 2 spor, der består af grupper fra 1.-3. klasse og 2 spor, der består af grupper fra 4.-6. Klasse. I gruppen 7.-9. klasse er der kun et spor.

 

Med den aldersintegrerede undervisning har vi fokus på børnenes egen drivkraft:

 

- Vi skaber rum for, at det enkelte barn kan arbejde med dét, som det selv finder vigtigt eller nødvendigt lige nu.

- Vi vil lade børnene lære af hinanden i en form, hvor de også selv er bevidste om denne læren fra sig.

 

Det er det, vi kalder "øvelse gør mester – og mester øver sig".

 

De yngste lærer at tage imod hjælp og også bede om hjælp hos de, der mestrer en færdighed. ”Mestrene” får hold på, hvad det er, de ved eller kan, for først da kan de lære fra sig. Og ved at lære fra sig får de cementeret det, de kan.

 

Da børnene gennem vores struktur skiftes til at være de yngste og de ældste, rykker lærlingen trygt og roligt op og bliver mester for så ved klasseskift igen at være lærling i nye sammenhænge.

At være 3 årgange sammen er på mange måder ideelt. De ældste når at blive gode forbilleder for de yngste, og der er gode muligheder for mester-lærling-situationer, idet børnene fagligt er vidt forskellige steder.

 

Målcirkler, målsedler og værditræ

Men børnene kan ikke bare hjælpe hinanden. Der skal være en overskuelighed for det enkelte barn i forhold til, hvad der skal læres, og der skabes strukturer i klassen, der hjælper alle på vej. I de enkelte grupper arbejdes bl.a. med forskellige former for målcirkler, målsedler og værditræer. Disse tager udgangspunkt i og afspejler målene fra "Fælles mål 2009".

 

Egen plan

I indskolingen har børnene små momenter med egen-plan, hvor de lærer at tage ansvar for små og overskuelige opgaver.

Når børnene kommer på mellemtrin og i udskoling organiseres undervisningen i perioder som egen-plan-undervisning. Børnene udfylder i samråd med lærerne arbejdsplaner for et antal moduler pr uge. Lærerne tilpasser og tilrettelægger undervisningen til de behov, der er. Der bliver måske udbudt kurser til mindre grupper af børn, der har brug for at blive oplært til mestre. Egen plan tager sit afsæt i børnenes egne målsedler, der igen tager afsæt i gruppens målcirkler/sedler efter samtaler med lærere og evt. forældre.

 

Logbog

Logbogen er hverdagens reflektionsrum. Hvad har jeg lavet/lært i dag, og hvad vil jeg arbejde videre med derhjemme eller i morgen. Elever skriver deres tanker ned i en logbog, som, jo ældre de er, mere og mere viser vejen i deres eget læringsunivers.

 

Portfolio

For at holde sammen på de ting det enkelte barn lærer, bruger vi portfolien. Portfolien er med til at vise de bedste sider af det, barnet kan eller er ved at lære, ligesom en fotomodels portfolio, der indeholder de bedste billeder af modellen. Den kan indeholde alt fra en fantastisk historie, nogle svære regnestykker, et kunstværk til en DVD af et skuespil, man har deltaget i.

Det er vigtigt, at portfolien viser så mange sider af barnet som muligt, for vi er meget forskellige og har mange forskellige kvaliteter. Portfolien hjælper barnet med at synliggøre egen udvikling. Samtidig er det en af forældrenes og lærernes muligheder for at følge den faglige og personlige udvikling.

 

 

 

Evaluering

 

Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

 

1. Evalueringsplanen er en samlet plan for hvordan vi på Tandslet friskole arbejder med evaluering. Målet med planen er at styrke og målrette evalueringen med henblik på at:

 

a. Reflektere over den pædagogiske praksis

 

b. Dele erfaringer fra og lære af den daglige pædagogiske praksis

 

c. Videreudvikle den pædagogiske praksis

 

2. Evalueringsplanen beskriver samtidig hvorledes skolens evalueringspraksis lever op til gældende lovgivning.

Heraf følger:

 

a. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

 

b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

 

c. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

 

d. Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner og resultatet af evaluering og opfølgningsplan på skolens hjemmeside.

 

 

Plan og praksis for evaluering på Tandslet Friskole

 

2a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

 

Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er centreret omkring samtale og evaluering mellem lærere og elever i forbindelse med den daglige undervisning. Ved hjælp af målsedler og målcirkler m.m. justeres den enkelte elevs undervisning.

 

Samtalerne underbygges af skolens portfolio-praksis. For portfolioen gælder:

 

- Den er en levende samling af elevens arbejder.

- Den afspejler, hvad eleven gør og lærer i skolen.

- Den er koblet til mål, evaluering og udvikling.

 

Metoden benyttes for at støtte og opmuntre eleverne til at blive selvstændige, aktive og engagerede i deres egen læreproces og den daglige undervisning.

Gennem inddragelse styrkes elevens vilje og motivation. Eleven lærer at lære, og hvad vigtigere er, hvordan han/hun lærer. Herigennem understøttes eleven i at se egne udviklingsmuligheder – både i undervisningen som helhed og udenfor skolen.

Vi tager afsæt i, at elever har forskellige forudsætninger, at læring er noget individuelt, der foregår i samspil med andre, og at eleven skal inddrages efter evne i at formulere egne mål for at kunne engagere sig i sin egen læreproces.

 

Evalueringen af elevens udbytte af undervisningen bliver gennem metoden nærværende og synlig for både elev, forældre og lærer, og understøtter på denne måde skolens vision og værdier. Samtidig understøttes muligheden for, gennem fælles evaluering, at tilpasse undervisningen til den enkelte i samspil mellem elevens modenhed, læringspotentiale og de enkelte fag.

 

Projektdage/uger og andre perioder der falder udenfor den skemalagte undervisning, planlægges og evalueres vha. SMTTE-metoden. Den enkelte elevs udbytte heraf indgår i portfolioen i form af produkter fra eller dokumentation af projektet. Herudover evalueres alle projekter i samarbejde med eleverne, som et led i udvikling af projekterne samt medinddragelsen af eleverne.

Elever som modtager special-/støtteundervisning følges vha. ”Børneparaplyen” – et redskab der er udarbejdet af Sønderborg kommune. Her følges op på børnene i et samspil mellem ”Børn og unge-afdelingen”, forældre og lærerne omkring eleverne. Skemaerne indeholder både oplysninger om barnets udvikling, og udgangspunkter for tidligere og kommende handleplaner omkring barnet. Forældrene deltager i udarbejdelsen af de forskellige skemaer. Der udarbejdes mindst en gang årligt handleplaner omkring barnet, som evalueres i forbindelse med evt. ansøgning om støtte i det kommende skoleår.

 

Mål for fagene

 

På Tandslet Friskole følger vi de samme mål som man gør i folkeskolen. De kaldes fælles mål, og kan findes her. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen, har det været nødvendigt at opprioritere enkelte delmål i forhold til basisundervisningen i dansk og matematik. Se en oversigt over prioriteringen i dansk her.

Forskellen ligger primært i, at den enkelte elev i vid udstrækning arbejder på sit eget niveau, for derigennem at udnytte det enkelte barns potentialer som basis for motivation i undervisningen.

I historie og naturfag arbejdes der i 0. – 6. klasse primært projektorienteret. Projekterne er tilrettelagt således at de lever op til de fælles mål.

De praktisk/musiske fag undervises der til dels særskilt i. Herudover tager et årligt projekt udgangspunkt i disse fag.

Engelskundervisningen start i det små i basisfaget fra 1. klasse, men får særskilte timer fra 2. klasse.

Tysk indføres fra 5. klasse, dog med et lavere timetal. Dette gør, at faget får en lidt anderledes progression. Det er vores overbevisning, at denne lidt tidligere start afhjælper en del begyndervanskeligheder.

Undervisningen i orienteringsfagene på mellemtrinnet er samlet i et fælles fag der hedder tema-fag. Fra 7. klasse sker er opdeling af fagene med sigte på afgangsprøverne.

Morgensamlingerne tager udgangspunkt i såvel naturfag som humanistiske fag, og skaber på den måde et godt grundlag for den almene dannelse.

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurderingen senest lavet i 2016.

Overbliksrapporten fra undersøgelsen 0.-3. klasse findes her.

Overbliksrapporten fra undersøgelsen 4.-9. klasse findes her.

Handleplan som følge af undersøgelsen findes her.

Karakterer for skolen

Tandslet Friskole tilbyder folkeskolens prøver i 9.klasse .

 

Klik her for at komme til Undervisningsministeriets karakterlister.

 

 

Overgangsfrekvens til anden uddannelse

 

Skolen skal oplyse om elevernes overgangsfrekvens til anden uddannelse efter 9.klasse.Skolen er ikke selv umiddelbart i stand til at tilvejebringe alle disse oplysninger, idet de blandt andet vedrører elevernes færden, efter at de har forladt skolen. Undervisningsministeriet stiller derfor oplysninger til rådighed for offentligheden , skolerne og uddannelsesinstitutionerne.

Da antallet af afgangselever af gode grunde er begrænset medtages vores afgangselever ikke altid i statestikken og siden fra undervisningsministeriet kan derfor være blank.

Klik her for at komme til Undervisningsministeriets statistik om overgangsfrekvens.

 

 

Antimobbestrategi

 

Mobning, herunder også digitalmobning, er ikke accepteret på Tandslet Friskole og er direkte uforeneligt

med skolens grundlæggende værdier. Derfor vi i dagligdagen med at skabe stærke, sociale og

anerkendende børne‐ og voksenfællesskaber, hvor mobning har svært ved at opstå.

Vi er ikke blinde for at mobning alligevel opstår, og arbejder derfor professionelt med problemet, indtil

mobning ikke længere er at finde i fællesskabet.

 

Du finder Tandslet Friskoles antimobbestrategi her

 

 

Tandslet Friskole | Ertebjergvej 2 | 6470 Sydals | Tlf: 74 40 55 77 | Fax: 74 40 55 78 | E-mail: friskolen@tandslet.dk