Udlejning

Lær at lære

Tandslet Friskole

Leje af lokaler

 

Det er muligt at leje sig ind i skolens lokaler, men det er ikke alt, skolen vil lægge lokaler til. Derfor bedes man kontakte bestyrelsesmedlem Jon Fisker Rasmussen, der står for at koordinere udlejningen.

 

Hvis man binder sig for en hel sæson, vil prisen være lavere end ved enkeltarrangementer.

 

Udlejningspriser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leje af Friskoven

 

Tandslet Friskole har den 1. januar 2007 overtaget Friskoven (tidl. Skovfortet) fra Hjemmeværnet. Tandslet Friskole vil bruge stedet til undervisning og andre aktiviteter for eleverne og er nu i gang med at renovere bygningen og arealerne udenfor.

 

Lidt historie

Friskoven har, siden det blev lagt i kanten af Tandsholm Skov, tjent flere forskellige formål. Friskoven har været base for Hjemmeværnet i Tandslet, har været brugt som skovbørnehave og der har været middelaldermarked, jagter, legedage og udflugter for skole og børnehave.

 

Det dejlige sted midt i et grønt og afvekslende landskab med skov, friland, bakker og vandhuller har en varieret fauna med både frøer, fasaner, harer, rådyr og mange andre dyr. Stedet har også en rig flora med bl.a. sjældne orkideer. Læs mere i brochuren "Sporet ved Tandslet".

 

Friskoven

Friskoven er indrettet med en stor sal med plads til maks. 60 siddende personer, en stor entre, et mindre lokale med plads til ca. 25 personer, to toiletter, anretterkøkken med komfur og køleskab, samt flere mindre rum med køjesenge.

 

Udenfor er der parkeringsplads, et stort græsareal til boldspil m.m. samt en bålplads. Naboerne har givet tilladelse til, at lejere kan sanke træ til bålpladsen.

 

Udlejning af Friskoven

Tandslet Friskole tilbyder privatpersoner og lokale foreninger at leje Friskoven. Friskoven er også et ideelt sted for hytteture og primitive lejrskoler.

 

Brug af Friskoven skal være foreneligt med skolens værdi. Tandslet Friskole lejer kun Friskoven ud til afgrænsede arrangementer eller lukkede fester (dog ikke ungdomsfester, 18-års fødselsdage og lignende).

 

Lokale foreninger kan leje Friskoven til aktiviteter på hverdage i det omfang, det er foreneligt med skolens brug af Friskoven.

 

Kontakt og udlejning:

Tandslet Friskole

Tlf. 74 40 55 77 (kl. 8.15 - 13.00 på skoledage).

eller på mail : friskolekontor@tandslet.dk

 

Lejebetingelser

Leje af Friskoven kan ske i weekender samt i begrænset omfang i forbindelse med skolefridage.

 

Lejer skal betale lejemålet, når lejeaftalen bliver underskrevet. Lejeaftale, inkl. betaling bliver refunderet, hvis lejer eller udlejer annullerer lejeaftalen senest 1 måned før den aftalte lejeperiode, ellers ikke.

 

Priser for at leje Friskoven (gældende fra 1. september 2009)

 

Pr. døgn på hverdage - mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag:

 

750,00 kr

 

Pr. døgn i weekend - fredag, lørdag eller søndag:

 

950,00 kr

 

Weekend-leje - fredag til søndag:

 

1.550,00 kr

 

Døgnleje starter kl. 12.00 og er slut den næste dag kl. 12.00. Weekendleje med start fredag kan tidligst starte kl. 14.00 af hensyn til skolens brug af Friskoven

 

Lejer betaler strøm efter forbrug - 3,00 kr/kWh - når lejeperioden slutter.

 

Lejer betaler 1.000 kr. i depositum for rengøring og el, når lejer underskriver lejeaftale. Lejer får depositum retur, når lejer afleverer Friskoven rengjort og opryddet ude og inde.

 

Lejer erstatter beskadigede ting.

 

Tandslet Friskoles værdier bygger på bl.a. tillid og ansvarlighed. Og Friskolen viser tillid til og forventer ansvarlighed fra privatpersoner såvel som foreninger, som lejer Friskoven. Friskoven er et dejligt sted for os alle - lad os passe godt på det.

Lokale

Takst pr time

Sæsonpris

September til april

Mødelokale, klasse og lærerværelse

100,- kr

60,- kr

Skolekøkken, fordragssal og faglokaler

150,- kr

85,- kr

Gymnastiksal (inkl. badefaciliteter)

200,- kr

135,- kr

Tandslet Friskole | Ertebjergvej 2 | 6470 Sydals | Tlf: 74 40 55 77 | Fax: 74 40 55 78 | E-mail: friskolen@tandslet.dk